Lagerarbejde med fart på og gode kollegaer – lyder det interessant? Og er du et aftenmenneske med energi? Så er det dig, vi står og mangler.
Vi søger lige nu flere nye kollegaer med og uden truckcertifikat til vores aftenhold på Ahlsell Logistikcenter i Billund.
Vi leder efter dig, der:
- Er grundig og stabil
- Vil være med til at sikre høj leveringssikkerhed til vores kunder
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Har en systematisk, praktisk og løsningsorienteret tilgang til opgaver
- Har erfaring med lagerarbejde – eller bare lysten til at lære det
Du behøver ikke truckcertifikat B (men det er et plus, hvis du har det). Det vigtigste er, at du har lyst til at plukke, pakke og få ordrer ud af døren med tempo og præcision.
Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden, har det sjovt og får tingene gjort. Her er højt humør og masser af god kollegakarma!
Arbejdstid
Stillingerne er på 37 timer med en af følgende arbejdstider:
- Mandag-torsdag kl. 12.00-20.00, fredag kl. 11.30-19.00
eller
- Mandag-torsdag kl. 12.45-20.45, fredag kl. 11.30-19.00
Gode vilkår
- Du får en lønpakke bestående af en fast løn, pensionsordning, sundhedsforsikring og særlige personaleaftaler.
Den bedste tid i dit arbejdsliv
Mange af os har forskellige arbejdspladser gennem livet. Vi har en ambition om, at din tid i Ahlsell skal være den bedste tid i dit arbejdsliv, når du engang ser tilbage på dit arbejdsliv.
Det skal være trygt og sjovt at arbejde i Ahlsell, og vi skal føle, at vores arbejde giver mening. Vi tror på, at når vi har glade medarbejdere, så kan vores kunder mærke det, når de handler med os, og vi kan hjælpe dem endnu bedre.
Vores værdier Ansvarlighed, Åbenhed og Enkelhed guider os i hverdagen, som et slags moralsk kompas, og når vi alle gør os umage for hver dag at leve op til værdierne og bidrage til et godt arbejdsmiljø, så tror vi på, at vi kan lykkes med at skabe den bedste tid i dit arbejdsliv.
Lyder det som noget for dig?
Send os dit CV i dag. Fortæl os lidt om dig selv, din erfaring og motivation for at søge jobbet. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rette kandidater.
For spørgsmål til rollen:
Kontakt Teamleder Hanne Holm Andersen på telefon 25 19 26 97 med spørgsmål.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Adressen er: Rugmarken 1, 7190 Billund
Vi er ca. 250 kollegaer
🧠 Vi arbejder med Lean og 5S
️ Vores logistikcenter er arbejdsmiljø-, kvalitets- og miljøcertificeret
🤖 Vores robotlager håndterer cirka 80% af vores ekspeditioner